Musik

Akut Cabaret



Lørdag d. 20. november 2010 Kl: 20:00


Medlem: 0,00 kr.


Ikke medlem: 200,00 kr.


Billetsalg slut.
Hjemmeside
Akut Cabaret er Anne Dorte Michelsens nye musikalske satireshow, der tager fat, hvor gruppen Venter på Far slap. Med 16 nyskrevne, vaskeægte popschlagere, funky soulhits og jazzede protestsange tager AKUT CABARET velfærdsdanskeren på sengen, og giver Hr. og Fru Samtalekøkken nye boller på sødsuppen.

Efter et turbulent år, hvor finanskriser og boligbobler, klimakaos og skilsmisserater har slidt på den danske befolkning og givet krisesår og lommesmerter, er der brug for musikalsk omsorg. Derfor er De 4 Hjælpepakker nu på turné og yder akut krisehjælp. Den nye og kampklare besætning består af: Anne Dorte Michelsen, sanger/sangskriver; Pernille Valentin, sanger og skuespiller; Christine Skou, sanger, skuespiller og forfatter - og Marianne Søgaard, sanger og skuespiller.

Gå ikke glip af en aften med musikalsk krisestyring. Mød ”Den lille boligbobbel”, den ”Fremadrettede” forretningsmand med luft i kastellerne, den overvægtige, nyskilte husmor, der tager det hele som en ”Udfordring” samt ikke mindst ”De 4 (lækre) Hjælpepakker” der slet ikke ved, alt det gode de vil gøre.

Akut Cabaret har fået gode anmeldelser. Blandt andet skrev Monna Ditmer i Politiken: ”Akut Cabaret luner langt ind i din tabersjæl”.

Så kom og blev rigtig godt underholdt!