Musik

Ben Sands



Fredag d. 11. september 2009 Kl: 20:00


Medlem: 0,00 kr.


Ikke medlem: 100,00 kr.


Billetsalg slut.
Hjemmeside
Ben Sands spiller guitar, mandolin, banjo og tin whistle – og synger dejligt.

Han er mest kendt fra irske gruppe ”The Sands Family”, der besøgte Industrien i foråret. Når han optræder solo, er det primært med egne sange, for Ben har efterhånden udviklet sig til både en dygtig sangskriver, instrumentalist og sanger. Oven i alt dette er han en dygtig storyteller, så de enkelte numre kædes sammen af anekdoter om stort og småt af både lokal og global karakter.

Ben Sands har et godt øje for de små og store dagligdags ting, og det præger også hans sange, der handler om verden, kærligheden og livet. Nogle er underfundige og lune, nogle er sørgelige, men en stor del er særdeles humoristiske. Inspirationen kommer i stor udstrækning fra barndoms- og ungdomstiden for foden af The Mourne Mountains, i et hjem med en rigdom af musik i form af utallige små og store sessions i forældrenes køkken..

Koncerterne – alene eller med “The Sands Family” - har ført ham langt omkring i verden, og han har optrådt sammen med koryfæer som Pete Seeger, Joan Baez, Tom Paxton og Arlo Guthrie.

Ben Sands er således garant for råhyggelig folk-aften af den gode gammeldags slags.