Musik

Den Lille Prins - med Susse Wold & trio



Fredag d. 19. april 2013 Kl: 20:00


Medlem: 275,00 kr.


Ikke medlem: 300,00 kr.


Billetsalg slut.

Mange mennesker kender og holder af Antoine de Saint-Exupérys historie om Den lille Prins. Det er en bog fuld af livsfilosofi og visdom.

 

Vi får denne aften besøg af Susse Wold, der vil læse/ fortælle 13 billeder fra Den lille Prins tilsat musik skrevet af Palle Mikkelborg, og spillet af en trio bestående af Lillian Törnqvist - soloharpenist i Danmarks Radios Underholdningsorkester - på harpe, Emilie Eskær - cellist i Det kgl. Kapel – på cello, og Joakim Dam Thomsen - solooboist i Det kgl. Kapel - på obo.

 

"Man kommer ikke ret langt, hvis man går ligeud, står der i Exupérys fortælling om Den lille Prins", fortæller Susse Wold og fortsætter: "Vi har arbejdet på at formidle denne poetiske og kloge fortælling, som udtrykker noget, vi alle har brug for. Vi er ikke gået ligeud. Vi er gået op og ned, frem og tilbage og rundt og rundt – og tilbage igen.

 

Historien om Den lille Prins indeholder så mange ting, som tiden i dag ikke har øjne og ører for: venskab, ritualer, kærlighed, ansvar, tid og bevidsthed", slutter Susse Wold.

 

Der er således gjort klar til en eventyrlig, musikalsk og filosofisk aften. Som den lille prins siger et sted: "Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet" - så kom og hør, hvordan man ser!