Musik

Erann DD



Torsdag d. 14. november 2013 Kl: 20:00


Medlem: 200,00 kr.


Ikke medlem: 225,00 kr.


Billetsalg slut.
Hjemmeside

Vi elsker bare hans positive, følsomme og funky, soulede stil. Erann DD strøg i 90’erne ind på de danske hitlister. Først med Zapp Zapp. Siden med Drori-Hansen Furniture og i 2000 som solist på hans nummer 1. album ”Still Believing”, som fik både guld og platin og bragte Erann på flere års liveturne i Danmark og i resten af Europa.

 

Erann DD var med stor succes med i det populære TV2 musikprogram ”Toppen af Poppen”. Et kæmpe hit på TV, der med både tårer og jubelscener bragte soulsangeren helt tæt på danskernes hjerter.

 

Erann fik også den fantastiske ære at skulle levere Folkegaven (Folkets gave) til Kronprinsparrets bryllup – en opgave som han løste til UG+ med sangen ”When You Hold Me” – en af de helt store danske udgivelser ..

 

Erann DD er her i 2013 aktuel med et brag af et nyt album. Med en top tunet stemme som de færreste kan præstere, og i sit livs bedste form, har Erann fundet tilbage til sine rå soul rødder som i hans tid med Zapp Zapp og Drori-Hansen. Med nogle af Danmarks bedste musikere har Erann det seneste års tid indspillet et personligt soul album, med helt nye sange. Sproget er engelsk og sounden er som de store, amerikanske forbilleder fra 50’er/ 60‘ernes kendte Motown-æra.

 

Vi kan således vente en aften fuld af sjæl og funky svedig soulmusik - og mon ikke også at der bliver krydret med nogle af de gode hits, vi kender så godt!