Musik

Eva Madsen



Lørdag d. 26. april 2008 Kl: 20:00


Medlem: 0,00 kr.


Ikke medlem: 200,00 kr.


Billetsalg slut.
Eva Madsen er vel nok en af Danmarks mest nærværende og karismatiske sangerinder. Hendes sange er en forunderlig blanding af rock'n roll, pop, viser og ballader, hvis tekster fortsat vidner om de holdninger - og den varme og det dybt personlige engagement - der har været kendetegnende for hende gennem hele karrieren. Det er et kvart århundrede siden, at Eva Madsen første gang satte sig godt og grundigt fast i alle danskeres øregange med sin prægtige stemme og sangene ”Friheden Flyver” og ”Mormors Kolonihavehus”, der i dag er blevet en udødelig del af dansk musikhistorie. På det tidspunkt arbejdede hun sammen med Erik Clausen og Leif Sylvester Petersen, i grupperne Clausen og Petersen, Sylvester og Svalerne - samt Sylvester og Co. Siden blev til en solokarriere, hvor ét af højdepunkterne var, da hun sammen med Povl Dissing indspillede ”Vennesangen” Denne lørdag besøger Eva Madsen – sammen med sit band - Industrien i Aarup med et fyldigt bagkatalog af sange, der ud over de ovenfor nævnte har titler som: ” Tryk På Knappen, Kurt” og ”Endnu en nat”. Der er virkelig lagt op til en folkelig og stemningsfyldt aften – med gammel og ny musik