Musik

Folk Bits



Lørdag d. 02. oktober 2010 Kl: 20:00


Medlem: 0,00 kr.


Ikke medlem: 100,00 kr.


Billetsalg slut.
Hjemmeside
En forholdsvis ny og indtagende pigegruppe med hang til store scener og mandlig opmærksomhed.

Folk Bits spiller og synger irsk, dansk, shetlandsk og nykomponeret folkemusik med energi og passion.

De fire karismatiske og selvbevidste piger har alle en solid og stærk musikalsk baggrund, og med deres forskellige tilgang til folkemusikken skaber de unik, dejlig og vellydende musik. Så vi siger velkommen til en rigtig god aften i selskab med Folk Bits som består af ..

Sangeren og bodhránspilleren Sussie Nielsen, der bor i vores lokalområde, har studeret irsk folkemusik på Limerick University i Irland. Hun har sat musik til nogle af vores største danske digteres værker, og har tre cd-udgivelser bag sig. Alle udgivelserne har været nomineret ved Danish Music Awards - Folk, og senest modtog hun prisen Årets Danske Visealbum i 2007 for albummet ”Pigens Morgen”.

Den mangedobbelte Danish Music Award vinder og fiolspiller Kristine Heebøll er kendt på den danske folkemusikscene fra bl.a. orkestrene Trio Mio, duoen Heebøll Vinther og mange andre tiltag.

Fiolspilleren Ditte Fromseier Mortensen, der blandt andet har opnået en Master of Arts in Irish Traditional Music performance på The Irish World Music Centre, er kendt fra musikalske sammenhænge med blandt andet orkestrene Habbadám (som hun fik en Danish Music Award sammen med), Rikke Lundorff Band og Fiolministereiet.

Klaver og keyboardspilleren Malene Beck har akkompagneret til traditionel dansemusik siden hun var ganske ung. Malenes force er hendes solide swingende bund, og dette bliver tydeligt, når man hører hendes akkompagnement. Malene har bla. spillet med Instinkt - og D Fries og D Beck.

Ja, så kan det vist ikke blive meget bedre!