Musik

Hans Theessink



Lørdag d. 14. november 2009 Kl: 20:00


Medlem: 0,00 kr.


Ikke medlem: 180,00 kr.


Billetsalg slut.
Hjemmeside
Legenden Bo Diddley kaldte ham ”One helluva guitar player” – og anmeldere har udnævnt ham til at være ”The European Bluesman”. På dåbsattesten står der Hans Theessink.

Theessink er kendt som en af Europas stærkeste blues-guitarister – med speciale i teknikker som Bottleneck og Fingerpicking og med en intens og medrivende vokal, der fik en anmelder til at beskrive sangeren som ”…sidder han med fødderne i Mississippi flodens mudrede vande”.

At han så derudover er en dreven og lun entertainer gør bare en koncert med Theessink til en ekstra god oplevelse.

Hans Theessink har en omfattende pladeproduktion bag sig – der også tydeligt viser, at selvom han vitterligt er en eminent blues-musiker, så er han også meget andet.

På Theessinks nyeste udgivelser er der stærke afstikkere til genrer som gospel, ballader, afrikansk roots og reggae, alt sammen serveret lige indsigtfuldt og med den åbenlyse glæde og smittende begejstring for musikken, der alle dage har været Theessinks varemærke.

Der bliver masser af ”blue groove” på Industrien denne aften!