Musik

Jane & Shane



Lørdag d. 22. februar 2014 Kl: 20:00


Medlem: 100,00 kr.


Ikke medlem: 150,00 kr.


Billetsalg slut.
Hjemmeside

Jane & Shane mødte hinanden i København tilbage i 2000, og Danmark har siden da dannet rammen om deres musikalske aktiviteter. De brød for alvor igennem, da sangeren og satirikeren Niels Hausgaard i 2003 inviterede dem med i sit show og med ordene ”engelske Jane og irske Shane er ikke bare gode musikere og spillemænd; de er begavede underholdere i absolut særklasse”, erklærede sin fascination af duoens musik- og scenekvaliteter.

 

Siden gennembruddet i 2003 har Jane & Shanes karriere accelereret med ekspresfart, og de har efterfølgende trukket fulde huse ved de mange koncerter, de har spillet rundt omkring i Danmark. Også på deres 3 albumudgivelser er deres kendetegnende engagement smittende.

 

Også DR har haft øje for duoens store scene- og musikkvaliteter og de blev derfor inviteret til at spille ved de traditionsrige Ledreborg Slotskoncerter i sommeren 2009 sammen med DR’s Underholdningsorkester. Og de har for nylig spillet 9 nytårskoncerter med Danmarks Radios Underholdningsorkester rundt om i Danmark.

 

En koncert med duoen Jane & Shane er en ekstraordinær musikalsk oplevelse. Duoen er begavede musikere og spillemænd, der med medrivende energi skaber magiske øjeblikke, når de bringer deres forførende britiske folkemusik på scenen.

 

Her venter en god og dejlig musikalsk aften!