Musik

Jes Holtsø & Morten Wittrock Band



Fredag d. 18. oktober 2013 Kl: 20:00


Medlem: 100,00 kr.


Ikke medlem: 150,00 kr.


Billetsalg slut.

Jes Holtsø har selv været hele turen igennem fra at være barnestjerne - Børge i Olsen Banden-filmene og flyttemand Olsens søn William i ”Huset på Christianshavn” - til at blive stofmisbruger og komme ud af det igen!

 

For et par år siden dukkede han så til manges forbløffelse op i DR’s Talentkonkurrence. Kapelmester Morten Wittrock fik opgaven at være backing pianist, og pludselig var Jes Holtsø igen på vej ud af de kunstneriske veje: Blues og soulmusik, tilsat funky og rockede oktaner.

 

Der er ikke megen barnestjerne over den musik Jes Holtsø leverer. Det er et inferno af beskidte sidegyder, forbigående kærlighed og gyngende soul og sumpet rockblues. Med en forrygende rå bluesstemme pisker Jes Holtsø nærvær, smerte og fanden-i-voldsk livsglæde ind i sangene.

 

Albummet ”Big Easy” fra 2012 gav Jes Holtsø prisen Året Danske Blues Navn.

 

Med hans personlige baggrund, hans rå, nærværende, til tider smertelige stemme, og med et swinging, rocking bluesband bag sig, har vi denne aften med en ægte ’Bluesman’ at gøre!

 

Dette er sæsonens medlemskoncert. Det vil sig at medlemmerne af vores støtteforening får 50 kroners rabat på entréen. Læs mere om Raastof til Industrien under fanen "støtteforeningen" her over.