Musik

Kristian Lilholt



Fredag d. 11. april 2008 Kl: 20:00


Medlem: 0,00 kr.


Ikke medlem: 150,00 kr.


Billetsalg slut.
Hjemmeside
Kristian Lilholt har en sjælden evne til at videregive musikalitet og varme, og er en stemningsskaber ud over det sædvanlige.

I efteråret 2005 begyndte Kristian Lilholt en fuldtidskarriere som solist og entertainer, efter mere end 20 år i Lilholt Band. Rent musikalsk har Kristian aldrig stået i skyggen af sin mere kendte bror. Det vidner hans meget roste soloproduktion om, og det er efterhånden gået op for de fleste, at et par håndfulde af de mest iørefaldende og slidstærke Lilholt hits er komponeret af Kristian Lilholt, fra "Cafè Måneskin" over "Nefertiti" og "Den hvide dværg" til "Hvor går vi hen når vi går" m.m.fl.

En koncert med Kristian Lilholt er en varm og underholdende oplevelse i selskab med en fremragende komponist, der med overskud og humor spiller og fortæller sig igennem et bredt udsnit af sin rige produktion. Alle der sætter pris på gedigen musikalitet og ukrukket nærvær har her chancen for en god koncertoplevelse.

Kristian Lilholt spiller tangenter, guitar, tinwhistle og synger, og når arme og ben er i gang tilføjer Steffen Stabil, en gammel spolebåndoptager, de sidste lyde og toner.

I et par sæsoner inviterede Kristian, ved hver koncert, et lokalt sangtalent ind og prøve kræfter med et lyttende publikum. Ud af de mange, der fik chancen valgte han Ida Friis Virenfeldt, der synger Kristians til tider krævende sange med et indtagende nærvær. Hun er blevet prikken over i´et i Kristians solo-næsten-show.

Også Kristian Lilholts tro væbner, multiinstrumentalisten Lasse Jørgensen er ved hans side, når han denne tidlige forårsaften besøger Industrien.