Musik

Laura Mo Band



Fredag d. 05. april 2013 Kl: 20:00


Medlem: 125,00 kr.


Ikke medlem: 150,00 kr.


Billetsalg slut.
Hjemmeside

Laura Mo er en sangskriver og sangerinde fra Vendsyssel. Hun debuterede i 2007 med det anmelderroste album "Alkymi", for hvilket hun blev tildelt en nominering i kategorien "Årets danske sangskriver" ved DMA Folk 2008.

 

Hendes seneste album "Motel" fra 2012 har fået fine anmeldelser - og hun blev nomineret til årets GAFFA-pris i to kategorier: Årets Danske Pop album & Årets Danske kvindelige kunstner.

 

Lauras sange omhandler ofte håb - den alkymistiske proces, hvor rust bliver til guld, og mørke bliver til lys.

 

Selv om stemmen og fe-i-skoven-stemningen kan give mindelser om Lisa Ekdahl, nu på jysk, lyder Laura Mo først og fremmest - og i imponerende grad - som sin egen.

 

Stemmen er helt fremme i lydbilledet, og indtrykket er intimt, elegant og håndspillet med en velgørende variation fra nummer til nummer.

 

Laura Mo møder frem på Industrien med et band, der - ud over hende selv, hendes sang og hendes akustiske guitar og banjo - består af Rune Højmark, elguitar; Hal Parfait-Murray, violin/mandolin; Niels Dahl elbas/ kontrabas, Theis Juul Langland keyboard/ harmonika og Mads Beldring trommer.

 

Der venter publikum en dejlig aften i selskab med en special og intens sangerinde og sangskriver