Musik

Missy Andersen



Lørdag d. 18. april 2009 Kl: 20:00


Medlem: 0,00 kr.


Ikke medlem: 100,00 kr.


Billetsalg slut.
Hjemmeside
Må vi have lov til at præsentere en blues-mama af rang!

Missy Andersen, som er født i Detroit og opvokset i Queens i New York, har sunget lige så langt tilbage, hun kan huske.

Missy Andersen har altid elsket at synge, og hendes første møde med musik industrien var i hendes teenageår med rap-singlen ”Be for Real”. Selvom singlen ikke opnåede den store pladesucces medførte den alligevel, at hun i en periode var fast opvarmningsnavn for Cissy Houston (Whitney Houstons mor) ved hendes koncerter.

Senere videreudviklede hun sit sangtalent, som forsanger i flere lokale bands og som korsanger på flere studieoptagelser.

I 90’erne flyttede Missy Andersen til San Diego, hvor hun mødte den lokale blues- og soulmusiker Earl Thomas. Med ham optrådte hun på festivaler og klubber i både USA og Europa. Siden blev hun frontfigur i San Diego-bandet Tell Mama indtil hun tog nye skridt på sin musikalske vej mod stjernerne.

Missy Andersen synger ganske enkelt guddommeligt og har en fantastisk udstråling, der når helt ned til bagerste stolerække!

På Industrien – og det er i øvrigt anden gang hun optræder i Aarup – bliver hun backet op af fire af de helt tunge drenge, nemlig Søren Bøjgaard (bas), Jeppe Juul (orgel), Asmus Jensen (trommer) og Heine Andersen (guitar).