Musik

Moonjam



Fredag d. 27. januar 2012 Kl: 20:00


Medlem: 0,00 kr.


Ikke medlem: 200,00 kr.


Billetsalg slut.
Hjemmeside
Så er Moonjam stærkt tilbage på den position i dansk rock, som de forlod ved årtusindeskiftet. Syv års pause, og derefter tre års målrettet arbejde med at tilbageerobre deres unikke niche som et avanceret og nærmest symfonisk, men stadig bredt favnende poporkester, bærer nu frugt.

Moonjam kommer til Industrien i storform med et top tempofyldt koncertshow, der i den grad trækker på bandets kæmpe erfaring med at få magien til at udfolde sig i et formfuldendt sammenspil mellem publikum og orkestrets formidable musikere og solister.

I 2011 udkom deres første deciderede danske pop-album i 15 år, ”Bandet og den uskyldige morder”. Om den skrev dagbladet BT’s anmelder blandt andet; ”...Således flyder Kærsås tangenter lækkert sammen med Benjamin Koppels klasse-sax, Mikkel Nordsøs perfektionistiske, men også personlige guitar, Klaus Menzers millimeter-præcise trommer og ikke mindst Rasmus Kærsås fyldige og sexede bas.”

Ja, den beskrivelse siger vel egentlig alt, der er nødvendigt at sige: Moonjam er tilbage i fin form, de lyder som de ”skal”, så der venter derfor publikum på Industrien en god oplevelse favnet ind af Moonjams univers af vellyd, smægtende melodier - og gode popsange.

Glæd Dem, mine damer og herrer!