Musik

Neanders Jazzband



Fredag d. 08. februar 2008 Kl: 20:00


Medlem: 0,00 kr.


Ikke medlem: 100,00 kr.


Billetsalg slut.
Hjemmeside
Neanders Jazzband består af 6 medlemmer og spiller jazzmusik med udgangspunkt i New Orleans stilen, men deres repertoire indeholder også numre fra andre epoker af jazzens historie blandet op med nyere ting fra rock'n roll perioden - men alt sammen udført med det særlige ”Neander-touch”. De har i årenes løb optrådt stort set overalt i Danmark med undtagelse af i Nordjylland og på Bornholm. Herudover har de optrådt i Tyskland, England, Sverige og U.S.A. De spiller til mange forskellige typer af arrangementer - af såvel privat som af offentlig karakter. De har også spillet til kirkekoncerter - både alene og med de amerikanske sangerinder Jan Harrington og Lillian Boutté. Med Lillian Boutté var de fast i årene fra 1995-2000 hver vinter i januar-februar på kirkekoncerttourné i Danmark. I august 2003 fejrede de deres 25 års jubilæum på Tønder Festivalen. Og i 2008 har de altså så 30 års jubilæum – og de er ”still going strong” Der venter publikum på Industrien en forrygende aften med livsglad og stemningsfuld musik. Koncerten bliver på hele tre sæt a 45 minutter, hvor der givet bliver plads til en swing-om.