Musik

New Country Rehab



Torsdag d. 24. oktober 2013 Kl: 20:00


Medlem: 125,00 kr.


Ikke medlem: 150,00 kr.


Billetsalg slut.
Hjemmeside

New Country Rehab er en af de spændende nye canadiske grupper. Vi hørte dem ved deres succesfulde koncert på Tønder festival 2012 - og så slog vi til! Vi er derfor glade for at kunne præsentere denne fantastiske canadiske gruppe på Kulturhuset Industrien i Aarup!

 

Hvis Bruce Springsteen spillede outlaw-country, ville han formentligt lyde som New Country Rehab. Dette kunne man høre, da gruppen fra Toronto sidste år indspillede Springsteens ”State Trooper” på den selvbetitlede debut.

 

New Country Rehab har fundet ind til galskaben i country-musikken, og med sine skæve og til tider syretrippende fortolkninger af blandt andet Hank Williams-klassikeren ”Ramblin’ Man” og bluegrass-standarten ”Train ’45” markerer de fire medlemmer med en frisk lyd, der af UNCUT-magazine blev sammenlignet med Arcade Fire og The Avett Brothers.

 

New Country Rehab består af fiddler og sanger John Snowman, guitarist ’Champagne’ James Robertson, Roman Tome på trommer og Ben Whiteley på kontrabas.

 

Med lige dele ’O Brother-attitude’ og teknisk talent har de på kort tid formået at skabe sig et navn på den progressive del af den canadiske folk- og alt-country-scene, der i dag er mere levende end nogensinde før.

 

New Country Rehab har turneret i både Nordamerika og Europa, og har også spillet på den store Edmonton Folk Festival i Canada.

 

Kom og lyt, der venter os noget særligt!