Musik

Nikolaj Christensen



Fredag d. 05. september 2008 Kl: 20:00


Medlem: 0,00 kr.


Ikke medlem: 180,00 kr.


Billetsalg slut.
Hjemmeside
Nikolaj Christensen startede i forskellige københavnske rockbands i 1986-1987. Han fik en solokontrakt, og udgivelsen af hans første album ”Piloter” i 1989 blev en salgssucces. Resten er historie – som man siger!

Siden blev det til flere albums med grupperne Nikolai og piloterne og Nikolai og de nye piloter, optræden i film og på teater – og ikke mindst i seer-succes’en ”Vild med dans”. Men grundlæggende er Nikolaj Christensen sangskriver og musiker – kendt for sin karakteristiske intens-rustne og medrivende stemme.

Senest har han udgivet en soloplade ”Selvantændt” med et mere akustisk repertoire – end det vi kender fra hans rockalbums. Og det er da også i den mere akustiske udgave, at Nikolai Christensen – sammen med sine 2 medspillere Søren Valsøe og Steffen van Norde, der begge også spille med Peter Viskinde – besøger Industrien i Aarup.

Koncerten vil vise en sangskriver, der præsenterer sit unikke materiale nøgent og ægte følt, således at sangenes reelle potentialer står klart – uden indpakning.

Mon ikke radiohits, som: ”Du Står Stadig Der”, ”Kommer Nok Hjem” og ”Du Kan Svæve Rundt”, også er på repertoire listen.

Der er lagt i ovnen til en rigtig god aften, når Nikolai Christensen & Co. spiller næsten ”unplugged” på Industriens intime scene.