Musik

Rasmus Lyberth



Lørdag d. 08. november 2008 Kl: 20:00


Medlem: 0,00 kr.


Ikke medlem: 180,00 kr.


Billetsalg slut.
Hjemmeside
Den karismatiske grønlænder har i årenes løb fået et stort og trofast publikum i Danmark og turnerer ofte i Danmark. Rasmus Lyberth ligger ikke skjul på, at han er glad for at være grønlænder, men siger også: ”Jeg er verdensborger!”. ”Mit sind og mine tanker er i verden. Jeg bruger verdens problemer som inspiration til mine tekster”, siger Rasmus Lyberth, der gennem mere end tredive år har sunget på grønlandsk – om naturen, om menneskets vilkår - og om Grønlands udvikling og muligheder.

Lyt med hjertet og hør isbjergene knage. Det er en anderledes og betagende oplevelse at høre Rasmus Lyberth synge sine grønlandske sange. Hans stemmepragt og hans musik har en nerve, som ganske enkelt er unik. Han har en integritet, en autencitet og et gennemslag, som man sjældent møder.

Rasmus Lyberth synger sig, med sin stærke melodiøse stemme, lige ind i hjertet på folk. Skønt teksterne er på grønlandsk, løfter Rasmus med sin stemme og sit intense nærvær ubesværet publikum over de sproglige barrierer, så ingen har svært ved at følge hverken ørnens himmelflugt, stormens susen eller kærligheden til et elsket barn.

En dyb og særlig musikalsk oplevelse venter de, der får billetter til denne aften på Industrien i Aarup.