Musik

Sussi & Leo



Torsdag d. 27. marts 2014 Kl: 20:00


Medlem: 200,00 kr.


Ikke medlem: 225,00 kr.


Billetsalg slut.
Hjemmeside

Alle danskere ved vist hvem Sussie & Leo er - og at de står for fest, farver og godt humør! Og dét ved en hel del nordmænd og svenskere også!

 

De er de levende legender fra Saltum, der i rigtig mange år - 26 år - hver aften skabte liv på ”Skansen” i Skagen.

 

Derefter startede de deres eget sted i Frederikshavn, ”Ritz - Hos Sussi & Leo”. Her har de videreført og videreudviklet deres unikke stil og samtidigt underholdt et forrygende antal mennesker.

 

I 2006 solgte de Ritz videre, men de spiller der stadig. ”Vi var nødt til at prøve selv at drive forretning for at finde ud af, om det var noget for os”, forklarer de og tilføjer med et skævt grin: ”Det var det ikke. Vi opdagede, at vi meget hellere vil være underholdere. At drive en forretning er efter vores mening dybt kedsommeligt”.

 

Og nu kommer de igen - Sussie & Leo - og underholder os i Aarup. Sidst de var her for nogle år siden, blev det en forrygende aften. Fra den første tone var publikum oppe på mærkerne - og der var liv og glade dage! Og er du til dét - liv og glade dage - og nogle gode hits, man kan synge med på, så er dette festlige arrangement noget for dig!