Musik

Tommy Sands with Moya and Fionan



Lørdag d. 06. november 2010 Kl: 20:00


Medlem: 0,00 kr.


Ikke medlem: 100,00 kr.


Billetsalg slut.
Hjemmeside
En af de dejlige koncertoplevelse i 2008 var koncerten med Tommy Sands og hans medspillere Moya på violin og Fionan på tenorbanjo. Nu vender de tilbage!

Tommy Sands er en fantastisk performer der med sine sange og anekdoter skaber en intim og medrivende koncert, der tryllebinder publikum. Med charme og glimt i øjet lukker han publikum ind i sit musikalske univers.

Tommy Sands er vokset op med irsk folkemusik og har turneret verden rundt sammen med sine søskende i “The Sands Family”.

Sange med mening er Tommy Sands varemærke. Han optræder i mange sammenhænge som sit lands musikalske ambassadør og har optrådt så forskellige steder som Det Olympiske Stadion i Moskva og Carnegie Hall i New York. Han er nær ven og samarbejdspartner med Pete Seeger og har arbejdet for UNESCO i mange år.
Sangene fra Tommy Sands musikalske hånd er indspillet af utallige kendte kunstnere. De tre musikeres seneste album ”Let the Circle Be Wide” er i øvrigt blevet valgt til Årets Album 2009 af Celtic Connections.

Der venter publikum endnu en dejlig aften i selskab med store kunstnere.