Musik

Venter på far



Fredag d. 03. oktober 2008 Kl: 20:00


Medlem: 0,00 kr.


Ikke medlem: 200,00 kr.


Billetsalg slut.
Hjemmeside
De tjenstvillige, skæve fruestørrelser i Venter På Far kommer nu til Industrien i Aarup med det nye show ”1. sortering” - med deres musikalske feminisme, som er en original blanding af selvironi og sarkasme.

Showet består af alle de bedste sange, siden Venter På Far så dagens lys og så frem til i dag. Og det er dette show, som de vil præsentere os for denne fredag.

Venter På Far består af de damer Anne Herdorf, Julie Michelsen, Cathrine Nordseth, Cæcilia Glode - og Anne Dorte Michelsen, der har skrevet de fleste af gruppens sange. Det hele svøbes, som var det pop, men der er både vid og bid i calypsoen og knibeøvelserne.

Sange som ”Der er altid noget at gøre for en husmor”, ”Vi kan li’ at ha’ noget vi kan rive i”, ”Handyman” og ”Det er da ikke noget at tale om”, vil for altid stå prentet i danskernes bevidsthed - for Venter På Fars perlehumør og forfriskende ord og toner har en gang for alle besejret vore hjerter.

Venter på Far har udsendt sine sange på flere cd’er, men gruppen er sjovere i virkeligheden med Jens Nørremølle som energisk akkompagnatør tilsat kvindernes vaskebaljer, spande, melodicaer, guitarer, jødeharper, og hvad de nu ellers
laver lyd på.

Der venter publikum en særdeles underholdende og musikalsk oplevelse, når Venter på far rammer Industrien på deres nye forrygende husmortrip.