Nyt fra Musik På Industrien

Støttekoncert for julemærkehjemmet Fjordmark               

Lørdag d. 13. januar kl: 14:00 på Industrien

Entrè: 100 kr.

Børn gratis adgang ifølge med en voksen

 

  

Foreningen "Kulturelt Samråd - Musik På Industrien" i Aarup satser på at få Aarup på landkortet igen, som med julemærkemarchen.

 

Vi arrangerer denne gang en støttekoncert for julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund, lørdag d. 13. januar.

 

Alle musikere kommer fra Fyn, og spiller gratis, hvilket vil sige at alle indtægter går ubeskåret til børnene, så vi kan være med til at børn i Syddanmark gennem julemærkehjemmene, får chancen for at få redskaber til en bedre opvækst.

 

Koncerten starter kl. 14.00. Der vil være børn fra Fjordmark, som vil optræde og fortælle om julemærkehjemmet.

 

Derefter koncert med 2 bands. 

 

 

 Det første band er FAZE’N’MIR

 

FAZE’N’MIR består af Mir Bredberg Weber, sanger, pianist og billedkunstner, der er hjemvendt efter en længere årrække i USA,

samt Henrik’Faze’Nybo, sanger og guitarist, der i mange år har været en aktiv del af den primært danske folk/blues scene.

 

Den mandlige og kvindelige energi mødes i duoen FAZE’N’MIR.

 

De mestrer både det lyriske udtryk og det mere pågående og blå. Der er med andre ord dømt jazzy blues /inciterende ragtime og melodiøs folk krydret med egne kompositioner.

 

 

Efter en kort pause spiller næste band Passengers Only

 

Passengers Only lader sig inspirere af deres personlige og musikalske baggrunde, såvel inspiration fra Togo, England, Ghana og Danmark.

Dette indbyder naturligvis til at benytte sig af muligheden for at inkludere elementer af reggae, rap, jazz-blues, soul m.m., når de nuancerer deres fortællinger.

 

Passengers Only også kendt som P.O., spiller egne kompositioner. - Musikerne bor på Fyn og indgår i flere musikalske sammenhænge på fynske kulturscener.

 

  ------------------------------------------

 

Videoer kan ses på Musik På Industriens hjemmeside: her.

 

Hvis du er forhindret i at komme til koncerten og gerne vil støtte arrangementet, kan du på hjemmesiden betale et bidrag på 50 eller 100 kr.

 

Billetter til støttekoncerten købes via hjemmesiden: her.                  

hvor du også kan give støttebidrag.

Du kan også købe billetter ved døren på dagen.

 

 ------------------------------------------

 

Vi ses til en hyggelig eftermiddag på Industrien i Aarup.

 

 

 

Det er foreningen ”Kulturelt Samråd-Musik På Industrien” der arrangerer koncerten. 

Besøg os på facebook - https://www.facebook.com/MusikpaaIndustrien/ - og klik på "synes godt om".

 

Medlemskab af støttegruppen – ”Råstof til Industrien” – koster 100 kr. årligt. Medlemmer får altid mindst 25 kr. i rabat på billet til koncerter. - Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til medlem@musikpaaindustrien.dk - Eller køb medlemskabet på hjemmesiden her.

Musik På Industrien Aarup Antenneforening Møllerens Fond Depotet Vestfyn
Hotel Aarup Kro
Totalbanken
Billetkøb direkte fra vores hjemmeside: www.musikpaaindustrien.dk