Med sit fantastiske livehold tager AURA igen på tour i 2023.
Med alle de store verdenshits som ”Geronimo”, ”Song For Sophie”, ”In Love With The World” og nyklassikeren ”Marry Me”, indtager hun endnu engang rollen som den store hitmager med den magiske stemme.
Aura Dione har faklen og går i spidsen for den nye generations lyd af stærke kvinder i popmusik.
Hendes urkraft og lydbillede lever et sted imellem Miley Cyrus og Kate Bush. - Inspireret af countrymusikkens rødder, er Aura Diones musik drevet af story-telling og en lyst til at dele ud af private kærlighedshistorier.
Med det nye album, LIFE OF A RAINBOW fra efteråret 2022, genfortolker AURA nogle af sine bedste sange sammen med helt nye. På albummet tager AURA også livtag med en mere sofistikeret, underfundig og vedkommende side af sin sangskrivning.
Dette tilføjer ikke bare musikalitet, men også en helt anden sårbarhed til materialet.
Der er ingen tvivl om publikum får alle facetter at se, så der er grund til at glæde sig til en masse hits og en masse nuancer…
AURA besøgte Aarup Singer Songwriter Festival i 2021, hvor hun optrådte på scenen og foran et begejstret publikum - trods silende regnvejr. - Godt gået. - Mød hende igen til koncerten på Kulturhuset Industrien.