Anton Lundsgaard har gennem årene stået i front for flere orkestre, som forsanger, bassist og leverandør af originalt dansksproget pop/rock musik.
Det er med tiden blevet til en del koncerten rundt i det ganske land på spillesteder og festivaler, heriblandt også Midtfyns Festivalen.
Efter en pause på nogle år, hvor den stod i “kopi-musikkens” tegn, vendte Anton Lundsgaard i 2021 tilbage for udelukkende at hellige sig sin egen musik igen.
I “Corona-pausen” hvor også livemusikken blev lukket ned og langtidsparkeret, blev der tid til at skrive nye sange. Så i foråret 2022 gik han og bandet i studiet for at indspille en håndfuld sange, som foreløbig er blevet til udgivelsen af en EP i juli 2022, som kan høres på de fleste streamingtjenester.
Når Anton Lundsgaard og bandet går på scenen kan publikum se frem til en sætliste med iørefaldende medrivende dansksproget pop/rock-musik, som spænder fra stille dynamiske ballader til energiske up tempo numre, alt sammen leveret af et absolut velspillende orkester.
Sammen med sin akustiske trio kunne Anton Lundsgaard blandt andet også opleves på denne sommers Singer- Songwriter Festival i Aarup.
Der planlægges nu koncerter i 2023 med hele det 7 mands store band på scenen, hvor der igen sættes mere energi og strøm til musikken, dog uden at man skal snydes for en akustisk guitar hist og her.
Bandet: Anton Lundsgaard (vokal),
Jan Hansen (keyboards, kor),
Jakob A. Lyngbo (guitars, kor),
Simon Ronge Holm Madsen (guitars, kor),
Emil Jacobsen (bas, kor),
Nicklas Østergaard Oksen (trommer, kor),
Søren Ronge Olsen (percussion, kor
- - - - - - - - - - - - -
Vi har valgt at lave denne koncert som en ”RåstofKoncert – Musik på vej”.
RåstofKoncerter er for up-coming musikere med stort potentiale.
Koncerten indgår i en pakke med 3 RåstofKoncerter, så flere hører dem.
Billetter til koncerten her kan derfor også købes ganske billigt som en del af pakken med RåstofKoncerter.
Læs mere på flisen RåstofKoncerter.