Børnekoncert for 3-10 årige
Børnebanditterne fører os ”Jorden Rundt” med deres sange
Børnebanditternes musik er bevidst så bred i genrer som muligt, og de gør en dyd ud af, at variere såvel repertoire som sceneperformance. Det gør, at både børn og voksne får en helt særlig musikalsk oplevelse med hjem, og så er al musik og tekst oven i købet skrevet af Børnebanditterne selv.
Gennem musikken lærer børnene om virkelighedsnære temaer som venskaber, sociale spilleregler og de følelser, der lever i os. Musik er nøglen, der åbner for vores indre følelsesliv og udvikler vores evne til at udtrykke os med følelser og kropssprog.
Danmark har sin egen musikgenre? Børnebanditterne har skrevet 8 børnevenlige sange, der hver repræsenterer et lands musikkultur. Hør lyden af harmonika, xylofon, saz, djembe, balalajka, banjo, surdu og flere eksotiske instrumenter.
På denne jordomrejse åbner vi ørerne for verdens mest markante musikgenrer, når vi rejser fra land til land og undersøger musikken.
Vi danser flamenco i Spanien, rider på prærien i Amerika, slår på tromme i Afrika og meget mere. Kom hjem fra denne jordomrejse med følelsen af, at musikken i verden er mangfoldig, som os mennesker.
Koncerten er gratis for voksne der følges med et barn/børn.