Musik

Barrow



Torsdag d. 28. april 2016 Kl: 20:00


Medlem: 105,00 kr.


Ikke medlem: 130,00 kr.


Med deres unikke mix af vendsysselsk og amerikansk længsel er Barrow et af de mest interessante folk/rock navne i Danmark lige nu.

 

For kvartetten med Mikkel Bøggild i forgrunden er det lykkedes at forene det rå og intense med smukke sange, som er så catchy, at P4 nåede at have hele tre singler fra debutalbummet kørende nationalt.

 

Der venter en helt ny plade forude, som ligesom debut’en “Transition” er blevet indspillet kompromisløst og ærligt på bånd med alle musikere i samme studie. At bandet er blevet udtaget til at spille på årets SPOT festival i Århus siger lidt om, at Barrow er et navn på vej fremad.

 

For tiden gælder det så opfølgeren, hvorfra du sikkert allerede har hørt “Julia Wants To Take Me Home” i radioen. Mange har kaldt Barrow en nordjysk udgave af The Boss, så er du til Springsteen, Tom Petty eller Neil Young, må du endelig ikke gå glip af Barrow!

 

Mikkel Bøggild har i øvrigt tidligere besøgt Industrien sammen med Sko&Torp, Ester Brohus og Henning Stærk.

 

Barrow er - for de fleste - nok et ukendt navn. Men de kan noget særligt, og laver noget god musik! Vi har derfor valgt at lave koncerten som en RåstofKoncert, så flere hører dem. Billetter til koncerten her kan derfor også købes som en del af pakken med RåstofKoncerter. Læs mere om dét på side 16-17 i vores papirprogram.

 

Vi er glade for at kunne præsentere denne nye gruppe, som er på vej frem!