Dissing og Las Trio er netop ved at lægge sidste hånd på sange som skal blive til trioens 5 album. Den er planlagt til at udkomme i efteråret 2018.
Rasmus og Jonas Dissing samt Las Nissen tilhører den absolutte top indenfor den nye generation i dansk musik. De er oplært hos Povl Dissing, men er i dag etableret som en unik enhed, der med præcision og ekstrem samhørighed har fundet deres helt egen lyd og musikalske univers.
Dissing og Las inviterer, med den største selvfølgelighed, publikum indenfor, og fortællinger og fantasier viser vej gennem aftenens sange.
Deres udgivelser høstede masser af kritikerros fra danske anmeldere for netop at bringe deres eget unikke udtryk i spil. Samtidig giver de med deres tekster et både intelligent, vedkommende og nuanceret billede af dagens Danmark.
Dissing & Las synger Dylan. Det lyder som en god idé og det er det.
Det startede med en opfordring i forbindelse med Bob Dylans 70 års fødselsdag. For Dissing og Las har Dylans musik altid været en stor kilde til inspiration, så de takkede straks ja til muligheden for at dykke ned i dette ocean af sange.
De tre vokaler giver Dylans sange den variation de kræver og trioens sammenspil, som også her er i særklasse, formår at følge dem til dørs.
- - - - - - - - - - - - - - - -
Kom og nyd den gode musik sammen på Industrien, hvor alle kan høre og se og være tæt på kunstnerne.