Musik

Edgelarks - engelsk folkemusik - Råstof Koncert



Lørdag d. 12. november 2022 Kl: 20:00


Medlem: 125,00 kr.


Ikke medlem: 150,00 kr.


Edgelarks - britisk verdensmusik - Råstof Koncert
 
 
Bag ved navnet Edgelarks gemmer sig den britiske duo Phillip Henry og Hannah Martin.
I 2014 vandt de prisen som Best Duo ved BBC Radio 2 Folk Awards.
 
 
De flytter grænserne for folk-genren og kombinerer påvirkninger af så forskellige genrer - som indisk, klassisk og amerikansk blues - med deres britiske traditionelle rødder og originale sangskrivninger for at producere en lyd som ingen anden. 
 
 
Phillip Henry er en eminent slide-guitarist og en fremragende mundharmonikaspiller, der også bringer beatbox og vokal ind i duoens musikalske landskab.
Hannah Martin er en fabelagtig sangerinde med en fantastisk stemme, lidt i stil med en anden stor engelsk sangerinde - June Tabor. Derudover bidrager hun på banjo, violin og tenorguitar.
 
 
Duoen er et dygtigt sangskriverpar og spiller overvejende egenkomponerede numre - selvom rødderne umiskendeligt er plantet i den engelske folkemusiktradition. 
 
 
På scenen stråler deres spilleglæde og indbyrdes musikalske forståelse tydeligt i gennem, og de varierer stemningsfulde, nærmest drømmende numre med medrivende sange, hvor inspirationen fra blues, reggae, beatbox m.v. kommer til udtryk.
 
- - - - - - - - - -
 
Vi har valgt at lave denne koncert som en ”RåstofKoncert – Musik på vej”.

RåstofKoncerter er for up-coming musikere med stort potentiale.