Et lille lys i mørket - en Trille Cabaret
Fredag d. 11. maj 2007 Kl: 20:00
Medlem: 0,00 kr.
Ikke medlem: 180,00 kr.
Karrierekvinden har taget sig et velfortjent hvil fra det hele, indlogeret sig på et kursted - og nu sidder hun dér og savner som ind i helvede: Savner manden, det chauvenistiske møgdyr; savner børnene, de små terrorister; savner karrieren, det satans liv; men allermest savner hun sig selv.
Med udgangspunkt i Trilles omfattende produktion af sange, både for voksne og osse nogen gange for børn, tegner skuespilleren Mette Marckmann et billede af Tidens Stærke Kvinde - hende der ikke behøvede at kæmpe for at komme ud på arbejdsmarkedet; hende der kan klare det hele; hende der bliver flere og flere af; hende der ikke finder sig i hva-som-helst; hende der laver dobbelt så meget som mændene til den halve løn; hende der måske er ved at blive lisså forslidt en kliché, som dem der stod på ligestillingsbarrikaderne for 25 år siden.
Medvirkende
Mette Marckmann er et lille lys i mørket og lidt bange for at blive til en sten. Hun er vild med Frankrig og Paris - og værende tidligere Sønderjyde har hun et temmelig godt kendskab til
Storebælt.
Nicolai Majland er en lille bunke krummer og si’r man noget til ham svarer han gerne: Gi’ lidt mere tid. Han er vild med Danmark - og værende oprindelig fra Bøvl ved Sønder Omme, kender han hver en centimeter af Storebælt.
Cabaret'en har kørt med stor succes på Cafe Liva i efteråret 2006. Nu kommer den til Aarup