Musik

Evil Sons of The Blues - Råstof.....



Fredag d. 13. april 2018 Kl: 20:00


Medlem: 115,00 kr.


Ikke medlem: 140,00 kr.


Med den nordjyske mundharpevirtuos Poul Ewald og den fremragende guitarist Søren Bøje som indpiskere, og med den unikke sanger Ulrik Fromholt i front, leverer Evil Sons of The Blues det mest dynamiske og udadvendte show, der er set på den danske bluesscene. Der bliver spillet uden sikkerhedsnet - med et nærvær og en tilstedeværelse i nuet, så alle må overgive sig.


Bandet har spillet sammen i mere end 30 år og har tidligere optrådt under navnet Det Blå Blues Band.
Medlemmerne har i tidens løb spillet med gud og hvermand på den danske musikscene, bl.a. Lone Kellermann, Peter Belli, Rock Nalle, Anne Linnet og Billy Cross, så det er folk, der kan deres ting, og når de mødes i Evil Sons of The Blues, er det kærligheden til bluesmusikken, der sætter dagsordenen.

 

Bandet består af:
Poul Ewald: Mundharpe, perkussion og sang
Søren Bøje: Guitar og sang
Ulrik Fromholt: Sang og Guitar
Bo Gryholt : Bas
Rene Dam: Trommer

 

Poul Ewald har spillet med mange forskellige amerikanske bluesmusikere, bla Memphis Slim, Guy Forsyth og folk fra Koko Taylors Bluesmachine... 

 

Så glæd dig til en sand dansk mundharpevirtuos med et fantastisk blues band.

 

Vi har valgt at lave koncerten som en RåstofKoncert, så flere hører dem. Billetter til koncerten her kan derfor også købes ganske billigt som en del af pakken med RåstofKoncerter.

 

Få nærmere oplysninger under flisen "Råstof".