Niels Krøjgaard indleder med et kort show som psykologisk entertainer, hvor deltagerne får lov til både at grine og forundres, som de aldrig har oplevet det før. Herefter tager Niels Krøjgaard deltagerne med ind i den amerikanske psykolog Paul Ekmans forskning i følelser, og hvordan de manifesterer sig i ansigtet.
Niels Krøjgaard underviser bl.a. hos Rigspolitiet og Politiskolen, hvor nogle af landets bedste efterforskere bruger hans viden i forbindelse med afhøring af kriminelle m.m. Niels Krøjgaard har adgang til den nyeste forskning indenfor feltet, og hans viden kan blive din viden.
Foredraget tager udgangspunkt i evidensbaseret videnskab og giver deltagerne teoretisk viden kombineret med praktiske værktøjer. Alt serveres på indlevende, letforståelig – og ikke mindst underholdende – facon.
Få en oplevelse, hvor alle deltagere bliver underholdt og undervist i kropsprog og i hvordan man “læser” mennesker.
Foredraget starter kl. 19 og varer to timer + 15 minutters pause
PS: Foredraget har tidligere været annonceret som "Manipulations Psykologi" men er ændret til "Din krop kan tale, uden du åbner munden"