Musik

Isam B med band



Lørdag d. 11. september 2021 Kl: 20:00


Medlem: 235,00 kr.


Ikke medlem: 260,00 kr.


Isam B på turnè i hele landet med nyt album

 

(denne koncert er flyttet fra d. 30. april 2021)

 

Manden med den fyldige og nuancerige soulstemme arbejder på sit kommende album ’Til Danmark Er Jeg Kommet’. Nu rykker Isam B sin turnè til efteråret hvor han besøger 12 byer.

 

Det er efterhånden 13 år siden, at Isam B udgav sit dansksprogede debutalbum ’Institution’.

 

I det kommende album ’Til Danmark Er Jeg Kommet’ handler sangene i høj grad om hans fars historie som tilflytter i Danmark.

 

Isam B har løbende udgivet numre, som vil være at finde på albummet. Bl.a. sangen ’Bølger’, som han optrådte med til Melodigrandprix i 2020.

 

Isam B og hans band spiller gamle klassikere fra sit danske album ’Institution’, der bl.a. indeholder ny-klassikeren, den smukke fortolkning af H.C. Andersens tekst ’I Danmark er jeg født. Fans kan også forvente at høre sange, som ’Bølger’ og ’Ramadan i København’, samt nogle af hans største engelsksprogede sange.

 

Publikum kan se frem til en intim koncertoplevelse, hvor den altid karismatiske sanger rammer og rør de tilhørende med sine stærke historier om livet og hverdagen. For Isam B er der altid noget på spil i mødet med sit publikum og i livet generelt, hvor det handler om at vække vores bevidsthed, være åben for forandringer og få det bedste ud af livet.

 

Grundet den fortsatte nedlukning i Danmark, er Isam B nødsaget til at rykke sin turné til efteråret. Han udtaler: ”Jeg er glad for, at det har kunnet lykkedes at flytte touren - endnu engang - nu til efteråret, hvor alt formodentlig ser lysere ud! Pas på Jer selv i de næste måneder, så ses vi til koncerterne i august / september!”

 

PS: 
Isam udgav i februar 2021 et minialbum kaldet ’Tell me what’s going on.