Musik

Jakob Sveistrup med band



Lørdag d. 22. april 2017 Kl: 20:00


Medlem: 150,00 kr.


Ikke medlem: 175,00 kr.


Jakob Sveistrup rejser sig med det nye album ”All inn/All out”, som redefinerer ham som sanger og komponist. Albummet oser af Jakobs kærlighed til soul og funk, og som han selv udtaler: ”Det her er min lyd. Det er der nærmeste, man kommer mit musikalske ståsted anno 2016”.

 

Albummet er komponeret af Jakob selv og i tæt samarbejde med sit band, som også tæller producer og keyboardspiller Lars Rahbæk Andresen. Det tager ikke mange sekunder i selskab med hans nye musik at høre, at den 43-årige sanger befinder sig et helt andet sted anno 2016/ 17. Stilen er langt mere funky og soulet.

 

”Jeg har på mange måder smidt de vokale tøjler og synger langt mere aggressivt og satset end på mine to første albums. På mine første udgivelser var der mange hensyn at tage og alle advarede mig om, at beskæftige mig med niche-musik som funk. Det har jeg aldrig forstået. Jeg elsker en tung bas, der rykker nede i bunden, catchy trommer og ikke mindst en funkguitar, der går lige i mellemgulvet som på sangen ”Whatta Ya Do Now” siger Jakob Sveistrup.

 

Med sig rundt har han sit hold af gode musikalske soul/ funk-venner, der alle er kompetente og rutinerede musikere, så der er lagt op til en fantastisk farverig hvid soul/ funk-aften.

 

Nogle af jer oplevede måske Jakob Sveistrup til Aarup Singer-Songwriter Festival 2016 og ved, at her er en mand, der synger fra hjertet!