Musik

Kristian Lilholt Trio - Bonus medlemskoncert



Lørdag d. 04. februar 2012 Kl: 20:00


Medlem: 100,00 kr.


Ikke medlem: 150,00 kr.


Kristian Lilholt, og hans NOGET GANSKE ANDET LILHOLT show, er en gennemmusikalsk, rørende og ikke mindst meget underholdende seance. Fra de mange der har oplevet det, til jer der endnu ikke ved, hvad I går ind til: Glæd jer! Inden der er gået mange sekunder, er man fanget ind i Kristians musikalske ”boble”, og man kan bare læne sig tilbage og nyde.

 

Med overskud og humor spiller og fortæller han sig gennem et bredt udsnit af sin rige produktion. Det kan gå hurtigt, det kan gå langsomt, det kan være på dansk eller engelsk, eller helt uden ord. Kernen er altid den umiskendeligt iørefaldende melodiske nerve, og den stemningsmættede musikalitet.

 

I et par sæsoner inviterede Kristian, ved hver koncert, et lokalt sangtalent ind og prøve kræfter med et lyttende publikum. Ud af de mange, der fik chancen valgte han Ida Friis Virenfeldt, der synger Kristians til tider krævende sange med et indtagende nærvær. Hun er blevet prikken over i´et i Kristians solo-næsten-show.

 

Også Kristian Lilholts tro væbner, multiinstrumentalisten Lasse Jørgensen er ved hans side, når han atter besøger Industrien med sin varme og iørefaldende musik.