Sæsonens sidste arrangement er med Danmarks nye store jazz & gospelsangerinde Miriam Mandipira, fra Zimbabwe, og når hun går på scenen, venter der publikum et brag af en koncert.
Denne alsidige kunstner, der er dybt inspireret af blandt andre Ella Fitzgerald, Etta James, Bessie Smith og Aretha Franklin, har optrådt ved adskillige kirkekoncerter, på spillesteder og festivaler herhjemme og i udlandet.
Med Miriam Mandipira & her Danish Friends er hun flankeret af nogle meget rutinerede jazzmusikere, som hver især har været langt omkring i det danske musikliv: Erik Sørensen på sax - Christian Søgaard på klaver og orgel, Jens Holgersen på kontrabas og Anders Senderovitz på trommer
Sammen med dem vil hun med sin varme og kraftfulde stemme uden tvivl vil få nakkehårene til at rejse sig på enhver, når hun fortolker signe egne favoritsange inden for jazz, gospel, blues og soul. Derudover giver Miriam Mandipira prøver på populære sange fra sit elskede Afrika.
Der er lagt op til swingende og glad jazzaften med en spændende sangerinde og hendes sprudlende band, hvor af flere tidligere har spillet hos os på Industrien med stor succes.