Neanders blev startet på Åbenrå Statsskole i august 1978 under navnet State School Stompers.
I 1981 blev de enige om at ændre navnet til Neanders, da der ikke længere var nogen relation til Statsskolen.
Besætningen har i alle årene været forholdsvis stabil, og orkesteret består i dag af følgende: Per Neander Kristensen: Trompet og vokal; H.C. Rosendal: Klarinet, altsaxofon og vokal; Jens Agerholm: Trombone; Chris Vagn-Hansen: Banjo, guitar og vokal; Henrik Bay Møller: Kontrabas og vokal - og Claus Christensen: Trommer.
De spiller jazzmusik med udgangspunkt i New Orleans stilen, men repertoiret indeholder også numre fra andre epoker af jazzens historie blandet op med nyere ting fra rock’n roll perioden - alt sammen udført med det særlige Neanders-touch.
Så der er tale om swingende, iørefaldende og dansevenlig musik - og mon ikke at vi ved denne koncert også rydder et lille dansegulv, hvis nogen skulle blive inspireret til en swing-om. Når Neanders spiller er det ihvertfald svært at sidde stille ;-)