Ny, spændende Verdens Musik – Funky vibes – Reggazz
Passengers Only er et Odense-band fyldt med passion, drive og entusiasme.
Det 7 mand store band består af musikere med forskellige nationaliteter og aldre, hvilket har givet deres musik en helt speciel lyd. Deres musik er derfor også et mix af forskellige genrer: Afro, Reggae, Jazz-Funk, Soul, Rap,Blues & Ska.
Det er svært at kategorisere deres musik som værende en speciel genre. Derfor betegner de det som ny-inspireret-verdens-musik udsprunget af reggae med spændende elementer fra jazz. De kalder derfor deres musik for ”Reggazz”.
Med verden som inspiration, komponerer de al deres musik selv. Denne inspirationskilde er sammen med deres personligheder, forskellige musikalske baggrunde samt deres håb og tro på en bedre fremtid – præcis det, som er hele grundstenen bag deres unikke kompositioner.
Bandet består af: Trommer: Søren Kannegaard, Bas: Larle Damsgård Pedersen, Vokals & Keyboards: Karlos Armes, Percussion: Bobby A. Aboudou, Lead guitar: Hans Thygesen, Trompet: Kristoffer Erik Michaelsen, Vokal & Saxofon: Eddie Mochia.
Vi har valgt at lave koncerten som en RåstofKoncert, så flere hører dem. Billetter til koncerten her kan derfor også købes ganske billigt som en del af pakken med RåstofKoncerter. Læs mere om bl.a. pakkepriser på flisen RåstofKoncerter.