Musik

Patrick Dorgan - Medlemskoncert



Lørdag d. 09. november 2019 Kl: 20:00


Medlem: 150,00 kr.


Ikke medlem: 200,00 kr.


Patrick Dorgan er født og opvokset i København, men trækker rødder til Irland, hvor hans mor er fra. - Hjemstavnen Cork, med dens grønne klippesider og duften af havvand, har en helt særlig plads i musikerens hjerte, og kærligheden til byen med den overvældende natur, skinner også igennem i hans musik, som er storladen og nærværende på én og samme tid.

 

Patrick Dorgan slog for alvor igennem på den danske musikscene, da han med sange som ’On The Way Down’ og kæmpehittet ’Marilyn’, blev årets absolutte radiohit i 2015. Han brød lydmuren med sit forrygende sangtalent, der fik det danske anmelderkorps til at sende stjerner efter debutalbummet ’Painkillers’.

 

I 2017 tog han en beslutning, der skulle ændre hans liv. Han skiftede det københavnske musikmiljøs sus og rus - som han er vokset op i - ud med et liv på en gård på Fyn! – Men fortsatte med sin musik.

 

Singlen “Safe Here” fra februar 2018 blev det første nye nummer fra Dorgan i mere end to år. Den blev senere en del af EP’en ”03:17”, hvor man også finder hitmagerens hjemstavns-hymne, “Coming Home”.

 

2018 bød desuden på et spændende samarbejde med Stine Bramsen på hittet ”Can’t Let It Go”, som i løbet af ganske få uger blev et af de mest spillede danske numre på Airplay Charten, ligesom den toppede landets hitlister.

 

Dorgans musik og powerfulde stemme har allerede taget ham landet rundt på adskillige spillesteder og festivaler - og det med stor succes. Patrick Dorgan drager igen til efteråret ud i landet for at indtage Danmarks spillesteder.

 

 

PS: Dette er sæsonens medlemskoncert. Det betyder medlemmer af Råstof får 50 kr. i rabat.