Musik

Phønix



Lørdag d. 06. oktober 2012 Kl: 20:00


Medlem: 100,00 kr.


Ikke medlem: 125,00 kr.


Phønix er ét af Danmarks bedste og mest bookede folkbands. Det helt unikke lydunivers i dette prisvindende band, har ført dem rundt i store dele af verden, på de største folk festivaler så vel som de mest intime klubscener.

 

De fire talentfulde musikere i Phønix indfanger på mesterlig vis deres lyttere med deres egen unikke blanding af utæmmet entusiasme og uimodståelig musikalsk charme.

 

RootsZone skriver om gruppen: "De er virkelig kommet i masterklassen og har både rødder, musikalsk nerve og dygtighed til at spille op for det store publikum i ind- og udland. Anja Præsts klarinetter kører op og ned i harmoni med Jesper Vinthers harmonika, og Jesper Falch er en utrolig nærværende og levende rytmist. Det kører virkelig godt. Karen Mose er en stilsikker og klar sanger, man må bare tage hatten af og sige: Sådan skal det gøres!"

 

Phønix bringer nyt liv til den danske musiktradition og når de går på scenen, gør de det med en sådan intensitet og musikalitet, at det er en fryd at overvære – både for ører og øjne.