Musik

Poul Krebs (solo)



Fredag d. 28. februar 2014 Kl: 20:00


Medlem: 225,00 kr.


Ikke medlem: 250,00 kr.


Udsolgt
Hjemmeside

Poul Krebs behøver vist ikke en nærmere præsentation. Han har tidligere spillet nogle succesfulde solo koncerter hos os. Og nu er der udsigt til én mere!

 

Poul Krebs starter i februar 2014 på sin mest omfattende solo-tur i karrieren. I løbet af en måned giver han hele 21 koncerter, på en række af Danmarks bedste indendørs spillesteder. Turen starter den 26. februar – lige ovenpå udgivelsen af albummet ”Asfalt”, der er sat til release den 24. februar.

 

”Første sæt var langt over, hvad jeg havde forventet – og andet sæt blev simpelthen endnu bedre”, stod der i en 5-stjernet Gaffa-anmeldelse, fra en af koncerterne på Poul Krebs seneste solotur: ”… en ualmindeligt kultiveret musiker, der presser sig selv til det yderste for at give publikum en oplevelse, de aldrig glemmer. Lige præcis dét fik vi tirsdag aften. Noget vi aldrig glemmer. Jeg gør i hvert fald ikke.”

 

Poul Krebs har i løbet af sin lange karriere skrevet mere end 500 sange, har spillet langt over 1000 koncerter og har gennem karrieren solgt mere end 1 million eksemplarer af sine albums.

 

Så det er en erfaren og populær musiker og sangskriver, der ved, hvad der skal til, der besøger os denne vinterdag.

 

Mere er der vist ikke at skrive om dét.

 

Vi glæder os til en rigtig god koncert - og håber, at du når at få en billet! ;-)