Musik

SKAGARACK



Lørdag d. 04. maj 2024 Kl: 20:00


Medlem: 225,00 kr.


Ikke medlem: 250,00 kr.


 

Danske SKAGARACK er atter klar til at indtage landets scener med melodisk guitarrock fra den tunge hylde.

 

Adskillige singlehits, fire albums, en Grammy-statuette og svimlende antal solgte plader senere, trak Skagarack stikket i 1993, men er nu på banen igen. - Med guitarforstærkeren på max, med ny musik på vej og stadig med forsanger og sangskriver Torben Schmidts karakterfulde vokal i front. 

 

Med sig har Torben Schmidt Skagaracks originale guitarist, Jan Petersen, og sammen har de i 2021 udsendt fire nye singler under Skagarack-navnet, “Be with You Forever”, “Changing” ”Heart and Soul” og "Peace Of Mind (To Have A Good Time)”.

 

Seneste album "Heart and Soul" med 12 numre er udkommet august 2023. 

 

Nye i bandet er Dennis Pedersen på trommer, Ken Rai Schmidt på keyboards og Rasmus Lund Matthiesen på bas. 

 

Blandt gruppens største singlehits er ”I’m Alone”, ”Hungry for A Game” , ”Open Your Eyes” og ”Anytime, Anywhere”.

 

Bandet satte et foreløbigt punktum for det danske rock-eventyr i 1993, men energien og spilleglæden lever i bedste velgående.

 

Håret er måske nok blevet lidt kortere, men stilen er den samme: Riff-tung, melodisk hardrock med punch og pondus.