Musik

Second Line Jazzband



Torsdag d. 30. oktober 2008 Kl: 20:00


Medlem: 0,00 kr.


Ikke medlem: 100,00 kr.


Second Line Jazzband fra Gøteborg i Sverige startede deres karriere allerede tilbage i 1989 og på det tidspunkt var de fleste af bandets medlemmer teenagers. SecondLine Jazzband har hurtigt etableret sig som et af Europas mest populære traditionelle jazzbands og har spillet på de fleste klubber, festivaler og har medvirket i både TV og radio udsendelser i lande som Danmark, Finland, Norge, Tyskland, Holland, England, Nordirland, Skotland og selvfølgelig i Sverige. Second Line Jazzband har udgivet 10 Cd’er, hvoraf den seneste ”Lost Control” kom på markedet i foråret 2008.

Second Line Jazzband er kendt som et fantastisk live band p.g.a. den enorme glæde og intensitet de spiller og møder publikum med. Derfor er bandet også mange steder blevet publikums favoritter og har lavet publikums rekorder gang på gang.

Second Line Jazzband består af Jesper Albrektsson: trompet & sang, Niklas Carlsson: trækbasun & sang, Olof Skoog: saxofoner, klarinet & sang, Anders Wasén: banjo, Per Bach: kontrabas og Johan Horner: trommer.

Der venter således publikum endnu en unik mulighed for ”at swinge træbenet” til noget livsglad og fantastisk jazzmusik af en høj kvalitet!