Musik

She's a Sailor - indie-pop-rock



Lørdag d. 25. september 2021 Kl: 20:00


Medlem: 125,00 kr.


Ikke medlem: 150,00 kr.


She’s a Sailor på debutplade turné

 

Danske She’s a Sailor er et af de mest spillede nye danske bands i dansk radio de senere år. Bandet brød igennem med kæmpehittet "Beautiful", og aktuelt kan deres seneste single "Some Space For Me" også høres i dansk radio.

 

I november 2020 udkom bandets debutplade digitalt og på vinyl, og bandet tager i den forbindelse på liveturné i 2021. Debutpladen er blevet til i samarbejde med prominente navne som blandt andet producer og guitarist Lars Skjærbæk.

 

Med masser af rutine fra danske spillesteder og festivaler er duoen She’s a Sailor en fornøjelse at opleve, når de med nærvær og nerve ruller deres melodiske indiepop ud for publikum.

 

She’s a Sailor består af de to viborgensere Jesper Vindberg (vokal og guitar) og Thomas Albrechtsen (vokal og keys). På scenen medbringer duoen deres faste backingband.

 

 Kommentarer til nyeste video - se den nederste

She's a Sailor er april 2021 aktuel med ny single Broken Heart og live-video med stryger-trioen Who Killed Bambi. Bandet inviterer endnu en gang sit publikum indenfor i deres univers af melodisk, melankolsk og medrivende indie-pop.

 

She’s a Sailor henter blandt andet sin inspiration i internationale navne som Keane, Travis, Coldplay, men bliver også ofte sammenlignet med danske bands som Saybia og Jonah Blacksmith.