Musik

Sing Sing Sing



Fredag d. 18. september 2015 Kl: 20:00


Medlem: 225,00 kr.


Ikke medlem: 250,00 kr.


Mange gode ting opstår, når man vil lave noget for sjov, og sådan kan man sige, at det er gået for Sing Sing Sing.

 

Selv om ensemblet opstod under en hyggelig brainstorm på en bedre frokostrestaurant som en aldeles afslappet musikalsk fritidsspøg, så står gruppen i dag som et seriøst musiknavn på den danske scene for det voksne publikum.

 

Den korte historie til trods, er der alligevel et musikalsk solidt funderet skær af ”sceneveteran” og ”prof” over den mangefacetterede gruppe, der i den grad har taget publikum og arrangører med storm med et repertoire, bestående delvis af egne kompositioner, klassikere som publikum havde glemt de savnede og rariteter fra den nyere, melodiske rootsmusiks afkroge.

 

Sing Sing Sing består i dag af Sascha Dupont Connor, Lonnie Kjær, Alex Nyborg Madsen, Ivan Pedersen og Søren Jacobsen.

 

Modtagelsen ved koncerterne fra publikum i det hele taget har overbevist gruppen om, at det er værd ikke bare at hygge sig her, men faktisk at lægge væsentlige dele af sin egen kunstneriske ambition i dette oprindeligt tænkte hobbyensemble.

 

Det bliver en aften på Industrien, hvor en flok professionelle musikere deler deres musikglæde med os alle! Og der er risiko for at blive smittet!