Musik

Sing Sing Sing - Kind Of Christmas



Torsdag d. 14. november 2019 Kl: 20:00


Medlem: 250,00 kr.


Ikke medlem: 275,00 kr.


Mange gode ting opstår, når man vil lave noget for sjov, og sådan kan man sige, at det er gået for Sing Sing Sing.

 

De fem danske kunstnere i bandet - Sascha Dupont, Søren Jacobsen, Alex Nyborg Madsen, Ivan Pedersen og Lonnie Kjer - med vidt forskellige baggrunde, mødtes for nogle år siden, til en snak om et samarbejde, der bare var tænkt som en en-gangsforestilling.

 

Efter den første turnè, er det blevet til en lang række koncerter ved nogle af landets mange festivaler og koncertsteder, så efterhånden er samarbejdet mere permanent.

 

De fem Sing Sing Sing’ere, drager for første gang landet rundt med deres bud på en vaskeægte juleturné.

Med lidt lånt, lidt nyt, lidt gammelt og faktisk også lidt ’blåt’ – men helt uden vatskæg og bjældeklang – inviterer det garvede hold dig med til en anderledes julekoncert.

 

Der er blevet kigget lidt i gemmerne, der er spolet lidt fremad, og i Sing Sing Sing-ånden serveres det hele med den velkendte Sing Sing Sing-lyd, glimtet i øjet og de håndspillede og personlige sange samlet i dét, de selv kalder for ”en anderledes julekoncert”.

Du kommer ikke til at vælte dig i et hav af velkendte ’syng med-sange’. Til gengæld kommer du til at høre en hel del af de julesange, du slet ikke vidste, du havde brug for – i en skysovs á la Sing Sing Sing og på en bund af vokalharmonier, der vækker juleglæden til livs - selvfølgelig også garneret med lidt af dét, du kender.

 

Velkommen til Sing Sing Sing – ”Kind Of Christmas”.