Musik

Skerryvore



Onsdag d. 22. oktober 2014 Kl: 20:00


Medlem: 125,00 kr.


Ikke medlem: 150,00 kr.


Skerryvore er nok Skotlands bedste og mest populære folkrock band i øjeblikket. Af mange udråbt til arvtagere efter Runrig, hvis de en dag bliver trætte. De traditionelle instrumenter, ikke mindst The Highland Pipes, kan tilsammen løfte taget på ethvert spillested, når der bliver sat strøm til.

 

Skerryvore er folkrock i opdateret udgave. Traditionerne får et kæmpeskud energi, og skulle der ryge noget cajun, country og pop med ind i og ud af sækkepiberne, violinen og harmonikaen, så går det nok også. Bandet begyndte i 2004 og kan altså fejre et lille jubilæum i år. Skerryvore har sit eget bud på folkemusik, som mange kan lide den og hører med i folkrockens mangefacetterede lydbillede.

 

At Skerryvore er fremragende ambassadører for Skotland, ses tydeligt på gruppens turnéaktivitet, som tæller koncerter i USA, Europa, Kina, Canada og De Forenede Arabiske Emirater.På hjemmefronten er Skerryvore godt i gang med at nå ud til et nyt og yngre publikum, og det er allerede blevet til et job på Skotlands største rock-festival ”T in the Park”.

 

Vi fik øjnene op for dem på Tønder Festival forrige år, hvor de spillede folkrock, så teltdugen blafrede - og Tønder Festivalen har inviteret dem til også at spille i år. Vi synes, at de er så gode, at I også skulle høre dem. Billetter til koncerten her kan også købes som en del af pakken med RåstofKoncerter. Læs mere om dét på side 14-15 i vores program. Der er penege at spare! ;-)

 

Skerryvore er Skotsk folkrock, når det rykker!