Musik

Sussi & Leo



Lørdag d. 06. februar 2010 Kl: 20:00


Medlem: 0,00 kr.


Ikke medlem: 200,00 kr.


De levende legender fra Saltum. Sussi & Leo er nok mest kendt for deres lange virke på restaurant Skansen i Skagen.

Og for deres engagement på Ritz i Frederikshavn. Og for deres Roadshow. Og for Sussi’s malerier. Og for Leo’s skriverier. Og for deres designede scenetøj. Og for at kunne skabe en festlig aften!

Sussi & Leo er den musikalske duo, som mange nyder at hade og tale nedsættende om, men som altid skaber et fyrværkeri af musikalsk fest, når de giver koncert.

De kan noget specielt, som får os til at slappe af – og feste løs.

Selv siger de: ”Vi bliver kaldt kitch. Vi bliver kaldt kult. Vi bliver kaldt dårlig smag ... og vi bliver kaldt genier, legender og den dynamiske duo. Vi er i følge verdenspressen både umusikalske, nyskabende, forrygende underholdere, grimme og de smukkeste mennesker i Danmark”. Alt det her kan jo ikke være sandheden ... ikke på en gang i hvert fald!

Kom selv og få dine forventninger bekræftet – eller afkræftet - for nu er der mulighed for at opleve Danmarks mest kitschede duo på Industrien i Aarup. Vogt jer – der bliver fest!