Tommy Sands er en fantastisk performer der med sine sange og anekdoter skaber en intim og medrivende koncert, der tryllebinder publikum. Med charme og glimt i øjet lukker han publikum ind i sit musikalske univers.
Tommy Sands er vokset op med irsk folkemusik. Her hørte han som barn fortællingerne om irernes kamp for frihed og de traditionelle sange, som han senere turnerede verden rundt med, sammen med sine søskende i “The Sands Family”.
Sange med mening er Tommy Sands varemærke. Han optræder i mange sammenhænge som sit lands musikalske ambassadør og har optrådt så forskellige steder som Det Olympiske Stadion i Moskva og Carnegie Hall i New York. Han er nær ven og samarbejdspartner med Pete Seeger og har arbejdet for UNESCO i mange år.
Sangene fra Tommy Sands musikalske hånd er indspillet af utallige kunstnere, bl.a. The Dubliners, Sean Kean, Joan Baez, Pete Seeger og Danú. I 2003 blev sangen “Down” af BBC blevet valgt som bedste og mest originale sang.
Med sig på scenen har han denne aften sine børn datteren Moya Sands på violin og sønnen Fionan Sands på tenorbanjo.
Der venter publikum en stor aften i selskab med en stor kunstner og hans børn.
Prøv også at se og lytte til Cara Dillons version af There Were Roses. Smukt smukt.