Musik

Næste koncert:

Blues Explosion



Fredag d. 30. oktober 2020 Kl: 20:00


Medlem: 175,00 kr.


Ikke medlem: 200,00 kr.


Info ang. Coronasituationen

 

Fortsat live-koncerter 

  

Efter de seneste corona-restriktioner d. 23/10, vil det fortsat være muligt at afholde live-koncerter på Industrien, efter samme retningslinier som hidtil - afstand, håndsprit og mundbind når du ikke sidder ned.

Vel mødt til de kommende koncerter.

 

23/10-2020

 

 

Krav om mundbind

 

De nye retningslinier udmeldt d. 18. september om brug af mundbind, vil være gældende for afvikling af koncerter på Industrien. De samme regler som gælder barer og øvrige serveringssteder.

 

Det betyder at du skal have mundbind på hele tiden bortset fra når du sidder ned under koncerten. Når du rejser dig for at købe i baren, gå på toilettet m.v., så skal mundbindet på igen.

  • Du vil i døren bliver modtaget med orientering om reglerne og om hvordan vi afvikler koncerten.
  • Du skal efter reglerne have et mundbind med og på inden du går ind.
  • Hvis du ikke har et mundbind, vil du få et udleveret, så du kan roligt møde op.

 

Foreløbig gælder reglerne til 31. oktober, så det får indtil videre betydning for de kommende koncerter indtil da.

 

 

19/9-2020

 

Kære publikum til koncerter på Industrien

 

Musik På Industrien afholder koncerter – midt i en Coronatid - en tid med restriktioner, nervøsitet og usikkerhed. Er det nu klogt at gå til koncert i denne tid? - Vi mener JA!

 

Vi lytter til de mange eksperter og bliver hele tiden klogere på, hvad vi må og ikke må.

 

Selvom smittetallene den seneste tid er steget, primært ved lokale udbrud, er smitterisikoen generelt lav, men det er selvfølgelig stadig meget vigtigt at være forsigtig og følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

 

Du kan derfor roligt købe billet til koncerter på Kulturhuset Industrien i Aarup.

Kunstnerne og alle os andre glæder sig til at opleve live musik igen.

 

13/9-20

 

Afvikling koncerter efteråret 2020

 

På grund af coronasituationen er der indtil videre begrænsning på, hvor mange publikummer der må være i salen på Industrien.


Ifølge de udmeldte retningslinier kan vi kun sælge billetter til ca. halvdelen af det antal publikummer der kan være i salen.

 

Vi håber meget på, at der inden den første koncert med Jimmy Jørgensen Kvartet - vil komme nye ændrede regler, så der kan være flere i salen.

 

Indtil videre sælges det begrænsede antal billetter, efter først til mølle princippet. - Bliver retningslinierne ændret, så der kan være flere i salen, vil der blive lukket op for salget igen.

 

27/8-20

 

 

Koncerter efteråret 2020

 

På grund af coronasituationen er der indtil videre begrænsning på, hvor mange publikummer. der må være i salen, da der er bestemte afstandskrav. Vi kan sælge ca. halvdelen af det antal der kan være i salen.

Vi håber meget på, at der inden den første koncert - d. 19. sept. med Jimmy Jørgensen - vil være ændrede regler så vi kan fylde salen.

 

Vel mødt til live-koncerter på Industrien - efter en lang lang pause.

 

19/7-20

 

 

 

Singer songwriter Festival 25. juli 2020

 

Det er nu muligt at afholde singer songwriter festival, som udendørs koncert på Sanggårds Plads, Bredgade, overfor Industrien. Kom og lyt til rigtig god musik og sang på dagen fra kl. 11 til 17 på pladsen. Der vil være stole på pladsen til de fleste.

 

29/6 2020

 

 

Vi starter igen med koncerter 19. sept.

 

På grund af coronasituationen, vil der ikke blive afholdt koncerter på Industrien, før d. 19. september  -  under forudsætning af, at Kulturhuset Industrien igen får mulighed for at åbne op for publikum til den tid.

Vi har sammensat et varieret koncertprogram i efterårsmånederne, som vi håber rigtig mange får lyst til at komme og nyde sammen med os.

 

15/4-2020

 

 

Aflysning af 3 koncerter i maj - der flyttes til andre datoer

 

 

Efter pressemødet i aftes 6. april, blev det klart, at det fortsat ikke er muligt at afholde koncerter, på grund af coronakrisen.

 

Vi har derfor i samarbejde med kunstnerne, aflyst koncerterne. De vil blive flyttet til en senere dato. 

 

Koncerterne d. 1/5 med Led Zeppelin Jam og d. 6/5 med Katrine Schmidt er aflyst, men bliver flyttet til en ny dato i efteråret 2020, og koncerten d. 15/5 med Select Captain og Morten Christensen bliver flyttet til foråret 2021.

 

Alle jer der har købt billet til disse koncerter, vil få billetten refunderet. Pengene vil blive returneret til den konto som den er betalt fra - snarest muligt.

 

Vi opfordrer jer til at købe billet igen, til den nye dato, når den bliver sat til salg på vores hjemmeside.

 

7/4-2020

 

 

 

Aflysning af 2 koncerter i april - men flyttet til 2021

 

Som alle ved så er det ikke muligt at afholde koncerter i øjeblikket, på grund af coronasmitte.

 

Vi har derfor i samarbejde med kunstnerne, aflyst koncerten med Isam B søndag d. 19. april 2020 – men flyttet den til søndag d. 24. januar 2021.

Vi har samtidig aflyst koncerten med Tide Lines d. 25. april 2020 – og flyttet den til lørdag d. 20. marts 2021.

 

Der er rigtig mange der har købt billet som vi desværre må skuffe – men alligevel glade for at vi kan tilbyde koncerten igen i foråret 2021.

 

Alle jer der har købt billet til disse koncerter, vil få billetten refunderet. Pengene vil blive returneret til den konto som den er betalt fra.

 

Vi har valgt denne løsning, da der er lang tid til koncerten bliver afholdt. Vi opfordrer jer til at købe billet igen, til den nye dato, når den bliver sat til salg på vores hjemmeside.

 

1/4-2020

 

Kommende koncerter:

Som opfølgning på myndighedernes udmelding, gør vi opmærksom på, at nedlukningen af aktiviteter fortsætter, foreløbig til og med 2. påskedag, den 13. april 2020.

 

27/3-20

 

Kommende koncerter:

Koncerten d. 28. marts 2020 med L Wood Joy feat Horns Of Fire er aflyst. Den vil blive flyttet til en anden dato.

Koncerten d. 3. april 2020, dobbeltkoncert med Select Captain duo og Moten Christensen band - bliver flyttet til fredag d. 15. maj 2020.

17/3-20

 

Kommende koncerter:

Kulturhuset Industrien er lukket for alle arrangementer til og med fredag d. 27. marts 2020.

Den berammede koncert med Katrine Schmidt d. 14/3-20 er derfor allyst - og flyttet til onsdag d. 6. maj 2020.

12/3-20

 

På opfordring fra Myndighederne, skal vi bede vort publikum til koncerter være opmærksom på følgende retningslinier.

 

Koncerterne afholdes i biografsalen på Kulturhuset Industrien. Vi følger derfor de retningslinier som der er meldt ud til biografgæster.

 

Som følge af den øgede indsats mod spredning af Coronavirus, skal vi meddele vores kunder/publikum:

- Vi fraråder personer med symptomer på luftvejsinfektion at komme.
- Vores aktive kan eventuelt afvise personer, der har udtalt hoste og/eller nysen.
- Opfordre til – hvis det er muligt – ikke at sidde direkte ved siden af andre kunder.
- Der vil være håndsprit til rådighed.

Vi håber vores kunder på denne måde vil hjælpe med at begrænse yderligere smitte.


11/3-20