Nyt fra Råstof til Industrien

Sheriffen fyrer den af på Industrien i Aarup

Lørdag d. 30. oktober, kl 20:00

Entre: 150 kr. (Medlemmer: 125 kr.)


Lørdag d. 30. oktober kl. 20.00 lægger Sheriffen, Peter Viskinde, vejen forbi Industrien i Aarup sammen med sit band. Peter Viskinde, der tidligere har været medlem af både ”Malurt” og ”Big Fat Snake”, har nu skiftet ham – og er blevet sig selv. Og det har vist været godt for ham og hans musik.

Peter Viskinde Band er aktuelle ned CD’en ”Good Times”, der udkom først på året. Den blev godt modtaget af anmelderne, hvor nogle svang sig op til at skrive ”1-0 til sheriffen på første udspil efter bruddet med Big Fat Snake!” (Gaffa), ”Federe end Slangen - Peter Viskinde er bedre end Big Fat Snake!” (Ekstra Bladet).

Men sandheden er, at det jo er lige meget, hvem han er bedre eller dårligere end, for Peter Viskinde er sig selv med en musikalsk karriere på mere end fyrre år i rygsækken – og et stærkt band i ryggen. Besætningen i Peter Viskinde Band er, udover Peter Viskinde, Steffen van Norde, Jesper Berg og Lasse Nyrup.

De 31 sange fra det førnævnte anmelderroste album fra februar 2010 "Good Times" danner basis for koncerten på Industrien – sammen med mange af Viskindes hits fra de sidste 20 år.

Der er lagt op til en elektrisk aften i rockregn med et festfyrværkeri af Peter Viskindes hits kombineret med indlæg fra den mere stille akustiske side, som også kan opleves på det det helt nye album: "Ved Nærmere Eftertanke..." – der udkom 6. september 2010.

Peter Viskinde udtaler: "Det er første gang i mange år, at jeg har spillet i et orkester, der har så meget kant og flair for rockmusikken og dens rødder. Her er ingen populistisk leflen for platte lette popløsninger, som jeg har måtte kæmpe med i mit tidligere orkester!”

Sheriffens seksløber er en seksstrenget spade, som han fyrer, så vi alle rammes i vores musikalske hjerte, så vi kan mærke musikken på den gode måde!

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 43 23 43), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk eller
på Aarup Bibliotek, tlf 64 43 23 43.