Nyt fra Råstof til Industrien

Sange om den nordiske frugtbarhedsgudinde Freja på Industrien

Lørdag d. 26. marts, kl 20:00

Entre: 125 kr. (Medlemmer: 100 kr.)


Lørdag d. 26. marts kl. 20 får Industrien i Aarup besøg af Stine Michel med band. De på tour med sangene fra Stines seneste cd ”Frejas Viser”.

Det sker ikke så tit, at en sanger/sangskriver præsenterer et sammenhængende værk, men Stine Michel gør det med sin nyeste sang-cyklus ”Frejas viser”. Det er en forrygende historie med en række fantastiske sange, hvoraf nogle fortjener at få ”evergreen”-status.

Stine Michel kan, som få dét at formidle en historie, så den kommer ud i alle kroge af koncertrummet, så hele publikummet er med. Hun har totalt nærvær på scenen, som gør at vi som tilhørere bliver draget ind i historien og ikke kan slippe den, før den er færdig.

Vi bliver draget ind i en fortælling om den nordisk mytologis gudinde Freja sat i en nutidig ramme.

Stine Michel vandt en Danish Music Award for Årets Danske Visealbum med sin forrige cd Natravn.

Med sig på Industrien har hun Perry Stenbäck - der i 2009 vandt en Danish Music Award som Årets Instrumentalist - på guitar, dobro, nøgleharpe, harmonika og kor; Morten Lundsby på bas og kor - og Jesper Uno Kofoed på trommer og kor.

Stine Michel har fået rigtig gode anmeldelser for sine koncerter. Anmelderne skriver om ”Magi i luften”. Så kom selv og oplev det på Industrien. Der venter noget eventyrligt - smukt, poetisk, voldsomt og klogt … !

Entréen er på kun 125 kr.

Billetter kan bestilles pr mail på billet@raastof-industrien.dk, bestilles telefonisk på Aarup Bibliotek (64 74 79 35), eller afhentes på Industrien i bibliotekets åbningstid.

Billetbestiling og bestilling af medlemskab på billet@raastof-industrien.dk eller
på Aarup Bibliotek, tlf 64 74 79 35.